Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Afdelinger
    • Mini (1. - 3. kl.)
    • Junior (3. - 5. kl.)
    • Trop (6. - 9. kl.)
    • Klan (16 - 23 år)
    • Kalender for Leder og Bestyrelse
  • Kalender
  • Om Gruppen
  • Information
    • Abonner på vores kalender
    • Uniformsvejledning
    • Udmeldelse
    • Årshjul
  • Bliv leder
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv Spejder
Spejderlejr ved solnedgang

Spejdernes Lejr 2022

En lejr for alle

Spejdernes Lejr 2022 er den tredje fælles landslejr for de fem spejderkorps i Danmark. Lejren er for alle, uanset alder, og den er åben for både internationale deltagere og for deltager som ikke er spejdere. Vi skal, lige som de andre spejdere i Aalborg Kommune, bo i kvarteret Domkirken i Underlejren Roskilde.

 

Hvor og Hvornår?

Spejdernes Lejr 2012 foregår den 23.-31. juli 2022 i Hedeland Naturpark. Hedeland ligger i området mellem Roskilde, Høje-Taastrup og Greve, og er en tidligere grusgrav.

  • Mini deltager i perioden 23.-27. juli.
  • Junior og Trop deltager i hele lejren

 

Transport til og fra lejren

 

Udrejse

Der er fællestransport fra Aalborg Busterminal med afgang kl. 8 til busterminal Brandhøjgårdsvej (terminal for Underlejr Roskilde) med forventet ankomst kl. 13:15.

Herfra skal vi gå mellem 1-3 km før vi er, hvor vi skal bo.

Der skal medbringes madpakke og drikke til turen

Mødetid for spejderne på Aalborg Busterminal område C er lørdag den 23. juli 2022 kl. 7.30.

Hjemrejse

Minier

Minierne rejser hjem onsdag den 27. juli kl. 13:00 og forventes at ankomme på Aalborg Busterminal kl. 18.15.

Junior og trop

Juniorerne og troppen rejser hjem søndag den 31. juli kl. 11:30 og forventes at ankomme på på Aalborg Busterminal kl. 16.45.

 

Aktiviteter - Inkluderet

På enhver lejr skal der være fede aktiviteter, og det er der selvfølgelig også på Spejdernes Lejr 2022. Der vil være aktiviteter dagen lang, og somme tider døgnet rundt. Der vil være aktiviteter specielt designet for de mindste, de største, dem midt imellem og også aktiviteter hvor ALLE kan deltage. Der vil være noget for enhver smag.

 

Lommepenge

Lommepenge er til is, snoller etc. og vi anbefaler 350 kr.

Spejdernes Lejr 2022 er kontantløs. I stedet skal vi bruge Skejser i form af et armbånd med chip i. Armbånd kan bruges i de butikker, kiosker og boder, der er på Spejdernes Lejr.

Kort kan fyldes op hjemmefra/løbende via hjemmesiden www.skejser.dk, så snart det bliver aktivt. Her skal armbånd også tilmeldes/aktiveres inden lejren.  Der bliver mulighed for at kunne sætte daglige beløbsgrænser, der kan bruges.

Nærmere info om Skejser og armbånd udsendes når vi modtager dem.

 

Forkæl én du holder af på Spejdernes Lejr 2022

Forkæl én du holder af på Spejdernes Lejr 2022, for eksempel lederne. Gennem webshop spejderpost.dk kan du bestille pakker med personlige hilsner, som vil blive leveret direkte til lejren. Spejderpost.dk bliver opbygget som enhver anden webshop, og her er det muligt at fylde kurven med slik, snacks samt kagemænd og kagekoner til fødselsdag og fest. Herefter angiver du den ønskede leveringsdato, skriver en personlig hilsen og den vil komme frem til modtageren.

Pakken vil blive leveret til Informationen i den underlejr, hvor gruppen bor. Det er muligt at bestille til levering allerede på den første dag på lejren. Webshoppen vil holde åbent, således at der kan leveres pakker på lejren fra den første lejrdag indtil andensidste dag på lejren (Sidste leveringsdag er 30. juli 2022).

 

Spejderpost

Spejdernes lejr har fået deres eget postnummer 2644 Hedehusene.

Har du brug for at sende noget til lejren kan du bruge følgende adresse:

Spejderens navn

Nibe Spejderne

Aalborg Kommune

Underlejr Roskilde

Spejdernes lejr 2022

2644 Hedehusene

 

Mobiltelefoner

Det er ok at have mobiltelefoner med, så der kan tages billeder og de skal eventuelle også bruges til aktiviteter. Der vil være begrænset mulighed for opladning, så powerbank vil være en god ide.

Mobiltelefonen er selvfølgelig ikke til at sidde at spille eller se YouTube på, sker dette kan telefonen inddrages

 

Pakkeliste

Mad og drikke til busturen/ankomst til Spejderlejren. Udstyr til en uge i det fri med overnatning i telt. Du skal helst kunne have alt du skal bruge i en enkelt rygsæk. Bagagen skal kunne bæres af dig selv. (Anbefalingen er at vægten er ca. 1/3 af din kropsvægt).

Det vil være en god ide at have navn i dit tøj.

Vi sender en pakkeliste ud i starten af juli, men en vejledende pakkeliste kan altid findes på www.nibespejder.dk/junior eller www.nibespejder.dk/trop.

Husk en solhat og din drikkedunk. Dette er uundværlig på Spejdernes Lejr. Lejrpladsen er kæmpestor og der kan være langt mellem steder med skygge eller en vandhane til at få slukket tørsten.

Husk også en lille taske til mad og drikke til brug, hvis/når vi skal på tur.

 

Lommeorden

God ide at have styr på indholdet i uniformslommer. Man kan altid få brug for en kuglepen, noget papir og et plaster når man er på lejr. Så sørg for at få fyldt lommer godt op med de mest nødvendige ting. Telefonnummer på dine ledere.

 

Besøg

Vi modtager gerne besøg. Vi kan dog ikke garantere, at vi er i lejren, hvis I bare dropper ind. Det bedste vil nok være at skrive til os. I skal dog gøre det i god tid, da vi som ledere har mange ting vi skal forholde os til på lejren.

 

Når du kommer hjem

Godt råd er ikke at have nogen planer dagen efter du kommer hjem. Du har ganske sikkert brug for at sove en del (måske 12-15 timer i streg). Der er også chance for at du har brug for der ikke alt for mange mennesker omkring dig. Sig til dem omkring dig, at de ikke skal forvente en masse aktiviteter og energi når du lige er kommet hjem. Du har sikkert brug for en date med sofaen, Netflix, en stor pose chips og en ordentlig spand cola. Og du gider ikke sidde på terrassen i det gode vejr.

 

 

Telefonnumre på lederne

Junior

Morten – 26 25 35 14

Trop

Anders – 24 21 91 59

Susanne – 25 36 85 46

Film på YouTube
For at se indholdet skal du afgive dit samtykke til, at vi sætter markedsføringscookies fra Youtube, Facebook og Flickr.
Læs mere om vores brug af cookies og hvordan du trækker dit samtykke tilbage.
Tillad alle

Få mere at vide

Læs mere om lejren på lejrens hjemmeside

Filer

Infobrev om SL22

Kontakt

Nibe Gruppe
Hobrovej 34
9240 Nibe
Danmark

40 46 92 68
ulfhjensen@gmail.com

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo